
Fodbold, fodbold, fodbold – Det Kongelige Teater – Mellemgulvet
Manuskript: Henrik Szklany
Iscenesættelse: Nicolei Faber
Scenografi og kostumer: Jonas Fly Filbert
Lysdesign: Mathias Hersland
Lyddesign: Jonas Vest
Koreografi: Jannik Elkær
Dramaturg: Benedikte Hammershøy Nielsen
Skuespil: Mads Rømer Brolin-Tani, Ellaha Lack, Alvin Olid Bursøe, Charlotte Fich, Jakob Femerling
Foto: Emilia Therese
Nordjyske:
6 Stjerner
“Skuespillerne indtager scenen med overbevisende energi og elegant kropslig præcision. Det er imponerende. Som at se Messi og Ronaldo drible op ad banen og forbi alle modstanderne.” – Karin Trine Pedersen
Sceneblog:
5 Stjerner
“Henrik Szklanys menneskesmukke FODBOLD FODBOLD FODBOLD er udviklet i Det Kongelige Teaters dramatikerlaboratorium KGL Dansk, og bliver nu udfoldet for fuld skrue på Mellemgulvet i Skuespilhuset for sit hujende publikum på lægterne. Og forestillingen om menneskelige følelser der ikke lader sig forklare, kærligheden til fællesskabet, samt ikke mindst trangen til at slippe sine hæmninger, er et lille men monumentalt drama om den fodbold elskende verden. – Casper Koeller
Iscene:
4 Stjerner
“Nicolei Fabers iscenesættelse er som teksten en montage af udtryk, der fletter højoktan-fanfest med slowmotion tilskuerkrop, korte dialoger med de skarptskårne karakterer, dystopiske, spøgelsesagtige passager i betonbyggeriet i Qatar og lurende voldsparathed i fanbasen.” – Anne Liisberg
Den4vaeg:
“Endelig er vi forbi den tilbagevendende diskussion, om man kan adskille sport og politik. Fodbold Fodbold Fodbold tør samle sport, teater og politik i én begivenhed. Forestillingen giver de døde arbejdere ordet, og udstiller den komfortable danske fodboldfan, der er forarget over forholdene i Qatar, men stadig ikke vil af med de dyre billetter til finalen. Udstiller de fans der råber op om sammenhold i mandegruppen, men råber skældsord af homoseksuelle. Det Kongelige Teater bruger endelig deres højt profilerede scene, til at deltage i den aktuelle offentlige debat.” – Lasse Holmelund Jarbøl
Morten Buckhøj:
4 Stjerner
Der dør mennessker overalt i verden hele tiden – og et VM er once in a lifetime. Skarpt og kontant sat på spidsen, og en pirren til vores nationale dårlige samvittighed, hvor glæden ved fodbolden, og håbet om dansk succes ved VM helt og aldeles overskygger de grusomheder, som spillerne helt konkret kommer til at spille oven på. Her visualiseret som et reelt dødsrige indkapslet i den rå stadionbeton. – Morten Buckhøj
CPHCulture:
4 Stjerner
“Det royale skuespilhus bryder fodbolden velkommen på sin mellemste scene, også kendt som Mellemgulvet. På publikumspladserne ligger der klubtrøjer i alle farver fra store og små fodboldklubber i ind- og udland. En lille genistreg, der både understreger fællesskabets og forskellenes betydning. Vi er alle i samme båd – eller er vi?” – Michael Søby
Ungtteaterblod:
4 Stjerner
“Castet af skuespillerne harmonerer aldeles godt, og faktisk er det umuligt ikke at fremhæve dem alle sammen positivt.” – Nanna Hanquist Johnsen
Arbejderen:
“Det er helt igennem godt gjort af dramatiker, instruktør og skuespillere i en fælles symfoni om dette fænomen, der fylder enormt i mange menneskers liv. Derfor er det også relevant at lave teater om det.” – Nick Gottenborg Bruun
4 Stjerner
Kulturen.nu
“Fodbold fodbold fodbold” lægger bolden godt til rette som optakt til VM i fodbold i Qatar. Skal du som fan boykotte eller se med?” – Sissel Blendvig Thomsen